Spring til indhold
Linkbyggerne
Episode 817:15

Negativ SEO

Lyt til afsnittet

Henrik Bondtofte og Alexander Leo-Hansen gennemgår, hvad negativ SEO er, og hvordan konkurrenter tidligere kunne skade et website ved at sende tusindvis af spammy links mod det. De følger udviklingen fra Google Penguin i 2012 over disavow-filen og reconsideration requests til Hyper Penguin i 2016, hvor Google begyndte at nulle effekten af dårlige links i stedet for at straffe. Derudover taler de om ankertekster, linkvolumen og hvornår det stadig giver mening at disavowe scraper links.

Transskription

Automatisk transskriberet og let redigeret for læsbarhed. Der kan forekomme fejl i navne og fagudtryk.

Henrik Bondtofte

Hej og velkommen til Linkbyggerne. Mit navn det er Henrik Bondtofte og med mig har jeg min gode kollega Alexander Leo-Hansen. I dag skal vi tale om emnet negativ SEO eller negativ søgemaskineoptimering, som man også kan kalde det. Alexander, er det noget, du lige kunne tænke dig at give en lille intro til?

Alexander Leo-Hansen

Ja, jamen altså negativ SEO det, som det også lyder på, det er noget negativt, man gør og typisk ikke for sit eget site. Det var noget, der var ret stort tilbage for en del år siden nu hvor man egentlig kunne komme ud i den situation, at man lige pludselig kunne opdage, at ens site pludselig mistede ret mange rankings, og man vidste måske ikke helt, hvad det var. Men så var det, man ligesom kunne finde ud af, at der var kommet en masse dårlige links til ens site.

Og det er jo et ret stort problem, fordi typisk når man vælger at bygge links til sit site, så gør man det jo med henblik på at opnå nogle rigtig autoritære links, som er med på at give et, give en rigtig god autoritet for sit samlede domæne. Men her der kom man lige pludselig ind i, at andre faktisk valgte at bygge links til sit site kun med henblik på at det skulle være negativt.

Henrik Bondtofte

Så i

Alexander Leo-Hansen

Og det endte jo egentlig med at

Henrik Bondtofte

I virkeligheden, det er stik modsatte, ikke? Man optimerer negativt i stedet for at det er positive anbefalinger, der kommer til et website, som så fører til, at man får bedre placeringer eller øger sin mængde af placeringer. Så er tilgangen jo her direkte omvendt, at man banker afsted med rigtig dårlige link i håb om, at Google så opdager de her dårlige links og så fjerner noget synlighed fra websitet. Så det er jo i virkeligheden en slags sa-sabotage.

Alexander Leo-Hansen

Ja og det er jo også vigtigt at sige, at det var jo typisk andre, der gjorde det mod ens eget site. Det var ikke folk, der selv gjorde det. Men hvordan var det? Hvorn-hvornår var det egentlig, det blev aktuelt? Altså, hvornår var det, Google egentlig begyndte at implementere det her, Henrik?

Google Penguin straffede linkspam fra 2012

Henrik Bondtofte

Jamen altså, man kan sige helt frem til, altså det, helt præcist så skete det den fireogtyvende april 2012. Der udgav Google en ny linkspam algoritme, der hed Google Penguin. Og før den her opdatering kom der havde der aldrig været noget med at Google straffede websites for indgående links. Men det blev altså et faktum, da den her opdatering trillede ud den fireogtyvende april 2012. Den hed Google Penguin, og den gik efter at formindske synligheden på websites, der i overbærende grad brugte shady teknikker til at opnå flere backlinks til deres website. Og man kan så sige, jamen er det så bare SEO, de lavede dengang?

Altså byggede man bare links? Ja, det gjorde man, men man byggede ufattelig mange links og også links af ufattelig dårlig karakter. Nogle eksempler på nogle af de typer af links, som Google så negativt på. Det kunne for eksempel være sådan noget som forumprofiler, hvor man har oprettet en bruger inde på et forum. Så har man skrevet en lille bitte smule om sig selv, og så har man linket tilbage til sit website. Den praksis er der ikke noget galt i, hvis du gør det på de forums, du nu er aktiv på.

Men det man gjorde i stedet, det var, at man fandt jo eller lavede lister med flere tusinde forums, og så oprettede man profiler på alle de her forums udelukkende for at gå ind og skrive og så lave et backlink til ens website. Og de her forums var jo hverken relevante på indhold eller noget som helst andet. Samtidig så kiggede Google også rigtig meget på mængden af indgående links, altså hvor hurtigt de kom til.

Så hvis du fik en meget stor mængde links meget hurtigt, så var der en stor chance for, at Penguin ville ramme dit website. Men det der egentlig var ret unikt dengang også da Penguin startede med at komme ud, det var, at man mistede faktisk synlighed på store dele af ens website, og nogle gange var det hele ens website, der blev usynligt, når Penguin kørte. Og det der var problemet med det var jo, at der gik jo cirka et år imellem, at Google trak i håndtaget.

Altså det var en manuel algoritmeopdatering. Så det vil sige, at der var nogen inde på Google, der skulle trykke på en knap og sige, nu kører vi opdateringen igen. Og udfordringen ved det var, at når man først var ramt af Penguin, så var det først muligt at komme ud af den straf, man havde, når Penguin kørte igen. Så der gik altså første gang den kørte, der gik der et helt år, før vi kunne se recoveries af sites. Og det er i virkeligheden

Alexander Leo-Hansen

Så det vil sige at, ja.

Henrik Bondtofte

Jamen og så at det er jo det, der gjorde det rigtig svært også at arbejde med. Fordi for at os SEO folk skulle kunne finde ud af, jamen hvad er det egentlig Penguin rammer? For Google havde jo bare en ret bred beskrivelse. Jamen det rammer linkspam. Men som SEO folk er man jo meget interesseret i at finde ud af, hvad er det for nogle former for linkspam, og hvor er det grænsen går, fordi vi skal jo arbejde med links.

Og det blev så markant sværere ved, at man først så det et år efter, hvad det rent faktisk var, der virkede. Og normalt så kigger man jo også på flere opdateringer, før du egentlig kan lave en konklusion på, hvad der forventeligt er det, der har triggeret den her algoritme. Så det var en meget svær periode.

Alexander Leo-Hansen

Ja, og det er jo altså så Googles altså Googles formål med at komme ud med den her opdatering var egentlig at ramme dem, der havde virkelig overoptimeret deres eget site med nogle ret spammy links. Og det var også det, man kunne se, inden den kom. Der kunne du lave nogle ret dårlige links til ens eget site og så opnå en absurd god effekt. Så det var egentlig lidt for at ramme dem, der byggede links til sit eget site af meget tvivlsom karakter og egentlig kunne se nogle rigtig fine stigninger.

Men så er det jo så, at når man så vælger at gøre det her og komme med den her Google Penguin opdatering, så er det, at man ligesom kunne se, at der var sådan nogle konkurrenter, der lige pludselig fik den smarte idé at begynde og så lave det her negative SEO. Og så som du også selv kommer ind på, så var det jo lidt det problem, at hvis man så blev ramt af negativ SEO af ens konkurrent, som selvfølgelig er super ulovligt, så var det, at man kunne være helt ude af Google i, lad os sige bare et halvt år Indtil den for eksempel blev kørt igen selv ved opdatering.

Så det var jo det, der var et kæmpe... for alle de forskellige sites. Og det har selvfølgelig også været lidt et problem for dem, der måske har bygget lidt for mange spammy links, og så bliver de så opdaget af Google, og så vil man selvfølgelig prøve at gå ind og fjerne dem igen for at følge Googles retningslinjer. De er jo selvfølgelig også blevet ramt, fordi de har også været ude i x antal tid i forhold til at den er blevet opdateret igen. Men hvordan er det så var det den her disavow funktion inde i Google Search Console, den blev ret brugbar tænker jeg.

Disavow-filen og reconsideration request

Henrik Bondtofte

Ja, altså det var jo en funktion, som Google decideret lavede til de websites, der var blevet ramt af Google Penguin. Og ideen var, at man så indsendte en liste over links, som man syntes så spammy ud, som man ikke selv havde lavet, som man så kunne bede Google om at se bort fra. Og den her disavow-fil det var noget, vi brugte i lang tid. Det var den findes, altså værktøjet findes stadig, disavow-værktøjet. Det store spørgsmål er bare den dag i dag, hvad brugte man værktøjet til? Brugte Google det til at samle mere information?

Altså man kan sige, der er jo noget ræson i at få webmastere til at indsende lister med links, som de selv synes ser spammy ud. Så får du lige pludselig en meget stor database med potentielle spamlinks, som måske kan være svær at opfange algoritmisk. Og det kunne man jo altså de her data kunne man jo tage og så bruge noget deep learning og så implementere det direkte ind i en algoritme.

Så spørgsmålet er, om disavow-filen i virkeligheden har hjulpet Google mere, end den har hjulpet websiteejerne. Men det var klart min opfattelse, at når man brugte disavow-filen i hvert fald dengang, så gjorde det en forskel for Google, når man skulle køre et reconsideration request, som man også skulle, når man var blevet ramt af Google Penguin. Så altså man indsendte den her disavow-fil, og så indsendte man reconsideration request, men det var så først, når Penguin kørte igen, at ens website overhovedet havde mulighed for at komme ud.

Så det var en alvorlig straf at få. Og man kan også sige for de websites, der så decideret blev ramt af negativ SEO, altså der er jo nogle, der har mistet deres forretning. Man kan så sige, dem der har været mest sårbare, det er jo selvfølgelig dem, der udelukkende har levet af organisk trafik, og det er jo heller ikke noget, vi anbefaler som medarbejder i et bureau den dag i dag.

Det er simpelthen for sårbart at være afhængig af en enkelt trafikkilde, også selvom det er organisk. Og det har jo så gjort, at man har skullet øge budgetterne på Google Ads og så videre for at kunne få tilsvarende mængder af omsætning ind, som måske har været nødvendigt for at drive forretningen. Så det var alvorlige tider for mange websites, der blev ramt. Men det blev sådan lidt ændret over tid fordi i 2016 så kommer der jo så en ny udgave af Penguin, som Google kalder for Hyper Penguin. Og den her opdatering, der, eller da Google lancerer den, går Google selv ud og siger, at de har gjort Penguin meget mere granulær, og nu kører den for øvrigt aktivt, altså som en real time algoritme i Google SERPs.

Så det vil sige, at Google løbende vurderer potentielle spammy links. Men det andet den anden ret store ændring de kom med, det var, at de i stedet for at eller at de lavede den ændring, at de i stedet for at straffe websites og decideret hjemmesideadresser på et website for den sags skyld. Jamen så gik man i stedet i gang med at se bort fra de her spammy links. Det vil sige, man lod bare være med at lade dem akkreditere nogen former for linkværdier.

Så lad os sige, der var tusind links og kun otte hundrede af de her links, der pegede ind på websitet. Eller kun to hundrede af de her links, der pegede ind på websitet, var egentlig reelle indgående links. Resten var spamlinks, nogen man selv havde på den ene eller anden måde produceret. Jamen så vil Google bare se bort fra de otte hundrede links, og så vil din linkprofil egentlig bare bestå af de her to hundrede links. Når du så selv kigger på din linkprofil, så vil der jo stå, at du har tusind indgående links, og så vil man så selvfølgelig kunne undre sig over, at du ikke har større synlighed, når du nu har tusind indgående links, og din synlighed sandsynlig mere afspejler, at du har omkring de to hundrede links, fordi det er Google, eller det er det, Google ser.

Så den dag i dag er det faktisk umuligt at vide, om et link rent faktisk overfører linkværdi, fordi at Google kan have nullet effekten på det pågældende domæne, sådan at det ikke er akkrediteret til din linkprofil og dermed synlighed. Og man kan så også sige, at efter at Hyper Penguin så kom, så er der lidt mindre risiko, eller så er der lidt mindre grund til at være bange for negativ SEO, som altså direkte var en decideret trussel for websites tilbage i 2012 og fire år frem.

Alexander Leo-Hansen

Ja, så det vil også sige, at ja, de har jo helt fjernet en negativ effekt ved at få et dårligt link ind. Så både sandsynligheden for at der bliver lavet negativ SEO mod en, den er så, den er jo så helt forsvundet, kan man sige. Og det gør jo så også det, at når man selv sidder og arbejder aktivt med linkbuilding, så skal man heller ikke rigtig være nervøs for, at man sådan hardcore overoptimerer sin linkprofil, fordi at man bare får nullet effekten ud af de her links. Og så der er ikke nogen negativ effekt, der er bare ingen effekt på nogen links.

Henrik Bondtofte

Præcis. Og det er jo så man kan så sige, man kan jo godt sidde og lave den her slags typer af crappy links, men chancen for at den har en effekt er forsvindende lille. Så er det mere sådan, hvorfor skal man så gøre det? Altså det er jo bare spild af tid. Men og lad mig lige sammen, altså det er også vigtigt at lige fortælle, hvordan man egentlig lavede links dengang. Fordi at det kan jo godt lyde som om, at vi snakker om, at det var websites, der lige købte et par links fra nogle medier en gang imellem og fik nogle linkkatalog links.

Men det var altså en meget voldsommere volumen. Jeg kan sige, dengang jeg arbejdede heftigt med linkbuilding, altså det, altså tilbage i 2010 og sådan det var jo nærmest spam, man lavede. Altså jeg kunne jo godt lave halvtreds links på en dag. Det ville vi jo ikke kunne gøre den dag i dag for nogle af vores kunder. Så altså der brugte man jo både automatik og en masse forskellige metoder.

Og så kunne du masseproducere sites og, jamen der var så mange teknikker, der virkede dengang, og vi bruger jo ikke en brøkdel af de teknikker den dag i dag. Og det er jo særligt også, fordi de ikke har nogen effekt. Så man skal ikke være bange for at opbygge links selv heller nej. Eller at købe links for den sags skyld.

Alexander Leo-Hansen

Nej netop.

Henrik Bondtofte

Jeg vil sige, det er jo, det ødelægger det ikke at gøre det.

Overoptimerede ankertekster er en sladrehank

Alexander Leo-Hansen

Det er jo mere... Ja, og det er jo mere, altså fokus bør så også være på, at man kigger på de links, man så vælger at bygge. Altså det er jo så sådan i forhold til brug af ankertekster og også hvor man linker ind til selve sit site. Det er jo nok mere det, der har super stor relevant relevans her i dag. At man ikke overoptimerer ved kun at bruge de samme ankertekster. Det synes jeg, vi har set flere cases på, hvor at der er nogle sites, der bare har villet ranke nummer et på deres helt specifikke søgeord, og så har de kun optimeret mod det. Og det er jo så noget, man i hvert fald ikke heller ikke kan anbefale.

Henrik Bondtofte

Nej, absolut ikke. Og det er jo, altså man kan sige, da Penguin kom, der var den rigtig aggressiv i forhold til optimerede ankertekster. Og jeg vil sige, det er faktisk helt tilbage fra dengang, at vi har lært at være lidt mere moderate med, hvordan man bruger ankertekster. Og generelt set så altså optimerede ankertekster har en rigtig stor effekt, men lige så snart du har for mange af dem, så bliver det en sladrehank, og så har det den modsatte effekt, fordi det ser u-unaturligt ud.

Altså det er jo noget, man stadig skal holde sig fra den dag i dag. Det at skabe, hvad der ligner en unaturlig linkprofil. Fordi så er der gode chancer for, at Google vil nedjustere værdien for nogle af de links, der peger ind på et website i hvert fald. Men det ændrer ikke noget

Sådan finder man disavow-værktøjet

Alexander Leo-Hansen

Det er jo også i forhold til det her disavow, som Altså i forhold til det her disavow, som vi talte om tidligere. Det er jo også, altså selve relevansen af det tool, det er jo blevet formindsket super meget, og så vidt jeg ved, så kan man heller ikke rigtigt tilgå det via Google Search Console mere. Jeg ved ikke, om man kun kan finde det frem ved faktisk at Google.

Henrik Bondtofte

Det kan man kun, ja. Men det har faktisk altid været tilfældet, at man skulle Google sig frem til værktøjet. Selvom det er en del af Search Console, så er der aldrig, har der aldrig været et link inde fra Search Console direkte ind i disavow toolet. Til gengæld så kan du søge på disavow tool, og så kan du få linket til selve værktøjet at gå ind og disavowe. Og det ligger inde under, jeg kan lige så godt sige linket med det samme.

Det er inde på search. Google. com/search-console/ og så bare disavow-links, så har du værktøjet fremme. Så det er altså en integreret del eller ligger inde i selve Search Console, men er faktisk det, man kalder for en orphan page, hvor der ikke er nogen interne links inde fra Search Console af i hvert fald. Og årsagen til at det ikke er det er fordi Google har forklaret, at det er et avanceret værktøj, og derfor skal man ikke have fuld adgang til det, så de har bare lige gjort det ekstra svært at finde frem, sådan at det kun er dem, der virkelig vil bruge det, der bruger det. Var i hvert fald historien dengang.

Alexander Leo-Hansen

Ja, og det er vel også, altså man kan jo så selvfølgelig tage med ind i, at det kan måske godt være relevant for os, altså hvis man oplever, at man får flere tusinde spammy links ind til sit site, så er det bare lige for at give et heads up til Google om

Henrik Bondtofte

Ja, at der sker noget.

Alexander Leo-Hansen

Om at man gerne vil se bort fra de her.

Henrik Bondtofte

Ja, og vi ser jo tit, eller det man tit ser eller oftest ser nu, det er jo, at et website kan få fem hundrede til tusind scraper links. Altså et website, der har scrapet et eller andet fra dit site, kombineret det med noget andet, og så linker det tilbage til dit website. De her sites har en tendens til at forsvinde efter tre måneder, et halvt år eller et år, så de forsvinder igen på et tidspunkt.

Men som udgangspunkt, lad os nu sige, at man har ti indgående links, og der så kommer tusind links på de her sites, så vil jeg helt klart få disavowet dem og fortalt til Google, vi har ikke noget med de her links at gøre. Og det er simpelthen bare en better safe than sorry effekt. Fordi det kan være, at du kan afværge den her store mængde af links, som godt kan forpurre din linkprofil, når du har så få links.

Men det er jo altid i eller i forhold til hvor mange links man har. Har man i forvejen fem hundrede indgående links, så kan et par scrape links ikke rigtigt gøre noget ved din linkprofil. Så ville jeg se bort fra dem. Men har du få indgående links, sådan at din linkprofil lige pludselig primært består af scrape links, så bør man tage brug i disavow værktøjet, vil min anbefaling være.

Alexander Leo-Hansen

Ja, så den generelle takeaway i forhold til vores snak nu, det er, at man ikke, sådan generelt set, så behøver man ikke at være bekymret for at der bliver lavet negative SEO er, man behøver heller ikke rigtigt at være bekymret for, hvis man måske går lidt for hårdt værks til sin generelle linkbuilding strategi. Det er kun, hvis man kommer i nogle meget ekstreme tilfælde og lige

Henrik Bondtofte

Du skal lave ti-femten links om dagen eller sådan noget før det... Det er bare lige for at sætte det relief, fordi jeg tror, der er mange, der kan sidde og lytte med og tænker, by the way, er så for mange links til mit website? Men nej, hvis du laver ti links om måneden eller tyve links eller køber dem, så laver du ikke nødvendigvis for mange overhovedet. Vi snakker om meget større kvantiteter her.

Alexander Leo-Hansen

Ja. Yes, jamen lad os runde af for i dag, Henrik. Det var en super god snak, og jeg håber folk, der har lyttet med, de har kunnet få noget god info omkring den her snak. Vi ses i næste afsnit.

Henrik Bondtofte

Det gør vi i hvert fald. Tak for i dag.