Kataloglinks – Skal du gøre brug af link-kataloger eller holde dig fra dem?
Lyt til afsnittet
I dagens episode taler Alexander og Henrik omkring kataloglinks. Linkkataloger var i tidernes morgen en meget effektiv form for links, som et hvert website, bare måtte have, men hvordan forholder det sig i 2022? Lyt med når Alexander og Henrik argumenterer for og i mod.
Se episoden som video
Introduktion til emnet: Linkkataloger
Velkommen til en episode af Linkbyggernes podcast, hvor fokus er på linkkataloger og deres rolle i moderne SEO. Linkkataloger har længe været en del af linkbuilding-landskabet, men deres betydning og effektivitet har ændret sig gennem årene som følge af søgemaskinernes algoritmeopdateringer. I denne episode udforskes både fordele og ulemper ved linkkataloger samt, hvordan man bedst kan udnytte dem i en moderne SEO-strategi.
Linkkataloger er online-biblioteker, der indeholder links til forskellige hjemmesider, organiseret i kategorier og underkategorier. Tidligere blev linkkataloger ofte brugt som en primær metode til at opnå indgående links og forbedre hjemmesiders synlighed i søgeresultaterne. Men med de mange opdateringer af søgemaskinealgoritmer, især Googles Penguin-opdatering, er værdien af linkkataloger i SEO blevet mere nuanceret. I løbet af denne episode gennemgås følgende emner i forbindelse med linkkataloger:
Historien om linkkataloger og deres betydning i tidlige SEO-strategier. Fordele og ulemper ved at bruge linkkataloger i nutidens SEO-landskab. Kriterier for at vælge kvalitetslinkkataloger og undgå dem, der kan skade hjemmesidens omdømme og placering i søgeresultaterne. Bedste praksis for at indsende hjemmesider til linkkataloger og optimere deres præsentation for at opnå maksimal værdi og synlighed.
Derudover præsenteres alternative linkbuilding-strategier, der kan supplere eller erstatte brugen af linkkataloger, herunder indholdsmarkedsføring, gæsteblogging og sociale medier. Disse strategier kan hjælpe med at opbygge en mere naturlig og varieret linkprofil, der er mere robust over for søgemaskinealgoritmeændringer og potentielle straffe. Forbered dig på en spændende og informativ episode, hvor emnet linkkataloger og deres betydning for moderne SEO-strategier udforskes. Lær hvordan du kan forbedre din hjemmesides linkprofil, navigere i det skiftende SEO-landskab og opnå bedre synlighed i søgeresultaterne ved at forstå og udnytte linkkataloger på en ansvarlig og effektiv måde.
Transskription
Automatisk transskriberet og let redigeret for læsbarhed. Der kan forekomme fejl i navne og fagudtryk.
Kataloglinks fra Altavista- og Yahoo-tiden
Velkommen til Linkbyggerne. Mit navn det er Alexander Leo-Hansen, og her ved siden af mig har jeg min kollega Henrik Bondtofte. I dag der skal vi tale om kataloglinks. Lidt forlængelse af det vi talte om i sidste afsnit i forhold til en naturlig linkprofil og få noget variation ind. Og der kan man jo gøre ret godt brug af kataloglinks. Men kan du lige hurtigt forklare helt præcist, hvad er et kataloglink?
Ja. Altså de klassiske kataloglinks, som vi kender dem, det stammer jo helt tilbage fra da SEO havde sin begyndelse og inden søgemaskiner i virkeligheden blev rigtig gode. Hvis man kan huske tilbage på sådan en søgemaskine som Altavista, Yahoo. Det var jo primært en række af links listet op på en side. Det vil sige, de fandt frem til de gode links, til de gode hjemmesider, så du kunne gå ind under en given kategori og finde de bedste hjemmesider inden for det pågældende emne.
Men det er jo sådan, man startede internettet op, kan man sige. Og sidenhen så har vi jo så fået søgemaskiner, som jo er en meget mere effektiv måde at finde frem til interessante hjemmesider på. Men linkkataloger lever stadig videre den dag i dag, på trods af at der ikke rigtigt er særlig mange, der egentlig bruger dem i praksis. Og så har vi jo også en lidt mere snæver udgave af dem.
Altså sådan nichekataloger eller virksomhedsregistre og så videre. Og de kan absolut stadig have sin berettigelse, i hvert fald som en del af et linkparametermix. Men hvis vi går sådan femten år tilbage i tiden. Dengang der kunne du faktisk få opnå ufattelig gode placeringer udelukkende ved at arbejde med linkkataloger. Dengang havde vi en 100 til 200 danske linkkataloger, hvor man kunne tilmelde sit website, og ene og alene ved at bruge den linkbuildingtaktik, så kunne man faktisk opnå rigtig gode placeringer. Det kan man ikke længere den dag i dag.
Men ikke desto mindre så fungerer de jo fantastisk som et supplement til ens eksisterende linkprofil. Men altså ikke som en ensidig taktik. Men man kan jo også sige, det er jo også det handler om i forhold til det her med at have et linkparametermix. Det er, at uanset hvordan du bygger links, hvis det er på den samme måde, du gør det hele tiden, så vil effekten være forsvindende lille til ikkeeksisterende.
Internationale kataloger er stærkere end de danske
Og det er jo også det, altså som du siger, det var superpopulært for måske ti år siden, og der er nok stadig nogen, der fortsat bruger det. Det er vel også, fordi det er så nemt at komme ind på de her linkkataloger. Altså, det er vist stadig lige så nemt, som det er nu, som det var for ti år siden. Der er bare et fair antal af dem. Men som du også siger, det er jo meget godt at, ja, i forhold til ens linkmix at komme ind på de her kataloger og så måske også kigge lidt nærmere på de internationale linkkataloger, fordi de er typisk stærkere, og der er også flere af dem kontra det danske udvalg.
Ja, altså vi har jo nogle rigtig gode store stærke internationale stadigvæk, som har masser af autoritet. Sådan noget som Best of the Web, botw. org mener jeg, den ligger på. Og så havde vi jo tidligere, jeg kan faktisk ikke engang huske, hvad det hed, men Yahoo havde et eller andet Google.
DMOZ som Googles hårdt modererede seed site
Der var den, der hed DMOZ.
DMOZ, ja lige præcis. Det
Den lukkede jo for, ja tag det snart tre, fire år siden, den lukkede ned, tror jeg.
Præcis. Det var et rigtig stærkt katalog, og som jeg husker det, så var det faktisk Googles katalog.
Ja, der var et eller andet. Det var svært at komme ind på det, og det var vist drevet lidt ligesom Wikipedia af ikke tilfældige mennesker, men mennesker der var inden for den kategori.
Yes.
Det var noget med, at man skulle sende fire, fem relevante links ind for at vise, at man -
At man vidste noget om emnet.
Havde godt overblik af det. Ja.
Præcis. Men der havde man lidt samme problematik, kan jeg huske, som man havde, eller man kan have med Wikipedia. Du skal forbi de editors og de editors, der står for noget indhold. Det kunne typisk være en konkurrent, der sad på det på DMOZ. Jeg mener, at jeg havde i hvert fald adgang til, ham, der havde adgang til den danske SEO-kategori, mener jeg på DMOZ engang. Men det var faktisk en af seed sitesene engang, hvor Google startede deres crawl, og det har jo også været fordi, at det var et register med hård moderering.
Det vil sige, der kommer ikke noget skrammel ind. Og man kan sige, det er jo også lidt det der definitionen på, skulle der være et katalog, som Google kan bruge til noget så skal der være en hård moderation derinde. Fordi hvis alt bare kommer igennem, så er det jo ikke en blåstempling af, at det er et godt sted at finde gode links fra. Men der er ikke nogen tvivl om, at Google har brugt de her typer af sider som seed sites engang. Og særligt også biblioteker var rigtig gode til at have linksamlinger engang. Og lige præcis bibliotekarer, de er jo som udgangspunkt ret gode til at finde frem til nogle gode kilder, der måske ikke er kommercielt præget.
Indeksering af nyt site og IP-variation
Ja, og men hvordan ser du det så? Skal man, altså de her linkkataloger, er de bedst at bruge i forhold til at få nogle bedre rankings, eller er det egentlig også lige så godt at bruge i forhold til bare at få indekseret et nyt site? Altså at man får lidt nogle links, eller man skal måske sige lidt som et mix af begge dele.
Det er lidt en blanding af begge dele her, fordi altså man kan sige, som du selv var inde på, de er supernemme at komme ind på de forskellige linkkataloger, der er. Altså i Danmark vi har sådan noget som Ontonet og dk og linkfeed.dk og en masse andre.
Og så er de også gratis.
Ja, de er nemlig gratis mange af dem. Altså så, og det tager en, et kvarter til en halv time at udfylde informationerne. Så det er meget nemme links, og man kan sige, når du starter med at bygge et website op, så skal du have det indekseret. Altså du skal have et link derfra eller tilmelde Search Console, men jeg vil altid anbefale, at man starter med at linke til et website, så den lige får en anbefaling, og Google vælger at sige, okay, det er vigtigt nok til at indekseret hele det her website. Og der er de jo fantastiske til at komme i gang med.
Altså oprette en fire, fem, seks stykker. Men ellers så ville jeg bruge dem som et supplement. Altså vi har jo også det her med i Danmark en af de udfordringer vi har, når man har mange links. Altså vi har i virkeligheden en meget begrænset mængde af IP adresser tilgængelige i Danmark. Så meget hurtigt kommer man også til, selvom man måske bytter nogle links med nogen, og man får naturlige links, så tit og ofte vil det være for nogenlunde samme IP adresse eller måske i hvert fald samme C klasse IP adresse. Måske ikke lige D klassen, men C, og vi har i virkeligheden meget få A og B klasse IP'er i Danmark tilgængelig.
Så på en eller anden måde deler vi alle sammen lidt samme IP ranges alt efter hvor du har hostet. Og så har vi udfordringer med, at vi nogle gange har nogle hosts, der er meget bedre end andre. Sådan nogle som Simply, der gør det rigtig godt. Det betyder bare desværre rigtig mange sites er hostet hos dem, og pludselig får man et link fra et website, der ligger på samme IP adresse som det website, man gerne vil have et link til. Eller næsten samme adresse.
Så IP variationen der kan de være rigtig gode at bruge til, fordi de er hostet på en masse forskellige sider, og ganske vist kan de også være hostet på sådan noget som Simply, men der vil også være variationer af dem på alle mulige andre hosts. Så bare den grund alene for at øge mængden af forskellige IP adresser, der linker for at skabe et mere naturligt billede af ens linkprofil er nok årsag til, at man bør gøre brug af dem i hvert fald i en vis udstrækning.
Sådan finder du linkkataloger der stadig virker
Ja, og hvordan finder man så de her linkkataloger? Er det noget, man nemt kan finde eller?
Altså der findes en oversigtside, der hedder linkkataloger. dk, men jeg tror ikke den har været opdateret i seks-syv år. Så en meget stor mængde af de links der ligger henne, de virker i virkeligheden ikke mere. Men vi har jo faktisk også den ydelse i Obsidian, der hedder Linkligaen, hvor vi nemlig går ud og viser forskellige typer af gratis sider, hvor man kan tilmelde sit website. Og der lister vi rigtig mange af de her katalogsider, som er en blanding af alle mulige andre typer af links, man kan tilmelde også.
Er det fem links, der bliver sendt ud om måneden?
Ja, det er fem vejledninger til fem forskellige typer af sider. Typisk primært, absolut primært danske sider. Og så er der en vejledning til, hvordan man tilmelder sig, og hvad kriterierne er for at komme ind på de forskellige sider. Og det koster jo ikke særlig meget at få sådan en mail med de anvisninger. Det er en nem måde i hvert fald at sørge for, at man får bygget nogle links på.
Ja. Jamen ja, så jeg synes, at I skal prøve at vende på Linkligaen også. Lige prøve at tjekke det ud og se, om det kunne være interessant for jer, hvis I ikke selv vil prøve at bruge tid og, ja, energi på at finde alle de her forskellige linkkataloger og submission sites og andet. For det kan hugge til ret lang tid.
Ja, og ellers kan man prøve at søge efter sådan noget som tilmeld website i apostroffer for at se, om man kan finde nogle websites, hvor den strofe står, hvor det typisk betyder, at man kan tilmelde et website. Jo kombineret med katalog tilmelding og så videre vil man også kunne finde nogen. Men er man doven, og vil man bare have det sendt og være sikker på, man skal så også huske på, at der er rigtig mange kataloger, der faktisk ligger derude, der så ikke virker, når du submitter dem. Eller det kan være, at der, det tager fire år, før de optager linket, eller man sidder måske ikke og godkender dem mere. Og den slags slipper man jo så i Linkligaen, for der tester vi jo tingene af, inden vi sender dem ud. Så ud over at være doven og få dem tilsendt, så er det også prækvalificerede muligheder.
Ja, netop.
Brug firmanavn som ankertekst og unikke beskrivelser
Hvor du kan bruge en del tid på at sidde og tilmelde til noget, der ikke kører mere. Men jeg vil sige, når man bruger de her kataloger, jeg ville være meget forsigtig med, hvordan jeg bruger dem. For eksempel sådan noget som ankerteksten....
Ja, der er det vel bare bedst at tage sin URL eller firmanavn.
Det vil jeg sige.
Og ikke begynde at sidde og fifle med keywords og alt muligt.
Ja, man skal ikke begynde at sidde og kalde sit website for billige iPhones, hvis det hedder noget helt andet. Så skriv, hvad websitet hedder i stedet for. Fordi man kan sige, at er der noget, som kataloger er blevet brugt til i sin tid, så er det jo rigtig meget generelt linkspam. Så jeg vil sige, når man skal bruge dem, så gør det med den gode kaptajnhat på og ligesom bare reklamere for dit website. Fordi det er også det, Google forventer, man egentlig bruger sådan en katalog til.
Det er en reklame for et website, og det skal være en god beskrivelse af, hvad kan du opnå ved at besøge det her website. Og det kan godt være, at der ikke er nogen, der sidder og læser med andet end sådan nogle som Google. Men prøv at lave en god og lækker tekst, der ligesom forklarer, hvorfor er det en fordel at besøge det her website. Og så brug unikke beskrivelser til dem, i stedet for at man sidder og gentager den samme beskrivelse. Det vil have en meget større effekt.
Ja. Jamen jeg tror, vi har rundet det, rundet meget godt af og kom ind på det hele. Så tak for den her gang. Lyt med til næste afsnit