Ankertekster
Lyt til afsnittet
Alexander Leo-Hansen og Henrik Bondtofte gennemgår, hvad ankertekster er, og hvorfor de stadig spiller en rolle i linkbuilding. De gennemgår seks typer ankertekster fra eksakt match og phrase match til generiske, branded og naked URL-links, og forklarer, hvordan overoptimering kan udløse Google-penalties. Undervejs kommer de ind på billedlinks, negativ SEO og forskellen på interne og eksterne links.
Introduktion til emnet: Ankertekster
Velkommen til en episode af Linkbyggernes podcast, hvor fokus er på ankertekster, og på hvordan de bruges både internt på et website og i eksterne links. Ankertekster har historisk været et af de mest afgørende signaler i linkbuilding, og netop derfor er de også blevet et af de områder, hvor Google har slået hårdest ned. Alexander Leo-Hansen og Henrik Bondtofte gennemgår seks forskellige typer af ankertekster og forklarer, hvornår de er en fordel, og hvornår de bliver en risiko.
Henrik Bondtofte definerer indledningsvis en ankertekst som den tekst, man markerer ved sit aktive link. Tanken er, at teksten skal fortælle brugeren, hvad der sker, hvis man klikker. Internt på et website bruges ankertekster i navigationen, hvor man for eksempel linker til en kategori for sko med netop ordet sko. Ved eksterne links er situationen en anden, fordi det ofte er webmasteren på det andet site, der skriver ankerteksten, og vedkommende bruger ikke nødvendigvis den samme formulering. Værterne peger også på, at man internt kan nøjes med at markere et enkelt ord, mens man ved eksterne links oftere skriver noget i retning af, at det kan man læse mere om her.
Eksakt match dækker over en ankertekst, der indeholder præcis det søgeord, man vil rangere på. Henrik Bondtofte forklarer, at Google for 10-15 år siden lyttede meget til ankertekster, hvilket førte til massivt misbrug og siden til Google Penguin, der analyserede ankertekster kraftigt. Bruger man konsekvent Nike løbesko som ankertekst til den kategori, bliver det ifølge ham lynhurtigt en sladrehank, fordi det er usandsynligt, at alle andre skriver præcis det samme. Alexander Leo-Hansen fortæller, at han har set linkprofiler, hvor 50 procent af ankerteksterne var ét money keyword og 70 procent to tilsammen. Phrase match, hvor der tilføjes ekstra ord omkring søgeordet, kalder Henrik Bondtofte den blødere version, men ikke markant bedre, hvis det primære søgeord stadig går igen. Han nævner desuden, at optimerede ankertekster tidligere blev brugt til negativ SEO, og at overoptimering i dag typisk betyder, at siden forsvinder på netop den konkrete ankertekst.
Generiske ankertekster er formuleringer som klik her eller læs mere her, som Alexander Leo-Hansen kender fra artikler på DR. Begge værter fremhæver dem som den mest naturlige løsning, fordi det sjældent giver mening at gentage emnet, man netop har skrevet 500 ord om. Billedlinks med alt-tag omtales som undervurderede, netop fordi få bruger dem, men Henrik Bondtofte bemærker, at billedlinks ifølge patenterne overfører en smule mindre værdi, og at et website med lige så mange billedlinks som tekstlinks omvendt ville se unaturligt ud. De kommer også ind på billedsøgning, hvor Alexander Leo-Hansen har set kunder med tusindvis af besøgende via billeder.
Branded ankertekster er brandnavnet gjort klikbart, for eksempel Matas i stedet for køb skønhedsprodukter, og de peger typisk på forsiden, om os- eller kontaktsiden. Den nøgne URL, naked URL, beskriver Alexander Leo-Hansen som et ærligt link, hvor der ikke er manipuleret med noget. I praksis arbejder værterne mest med branded ankertekster, nøgne URL'er og generiske ankertekster i en blanding, suppleret med enkelte eksakt match, som også opstår naturligt.
Afslutningsvis understreger Henrik Bondtofte en vigtig skelnen: på ens egne interne links kan man ikke overoptimere, for det er de eksterne ankertekster, Google reagerer på. Samtidig er ankertekster blevet mindre afgørende, fordi Google i dag forstår den kontekst, linket står i, og bruger ankerteksten som en ekstra driver frem for en forudsætning.
Transskription
Automatisk transskriberet og let redigeret for læsbarhed. Der kan forekomme fejl i navne og fagudtryk.
Sådan fungerer en ankertekst
Velkommen til Linkbyggerne. Mit navn er Alexander Leo-Hansen og ved siden af mig har min kollega Henrik Bonnesen. I dag skal vi tale om anker tekster, hvad det er og hvorfor man skal bruge dem. Så Henrik vi skal tale om anker tekster i dag. Kan du helt basalt forklare hvad en anker tekst?
Ja, en anker tekst er den tekst man markerer ved sit aktive link. Hvis man altså markerer en tekst. Og man kan sige at anker teksten skal fortælle noget om det sted ankeret bliver kastet hen, så derfor skulle det gerne fortælle noget til brugerne om hvad sker der, hvis jeg klikker på det pågældende link? Det er i hvert fald det der er tanken med anker teksterne og anker tekster bruger man jo både internt på sit website, men man bruger det også når man linker ud til andre hjemmesider og internt på ens website. Der har man jo sin navigation, som oftest gerne skulle være defineret med tekst i hvert fald, og som så linker til forskellige steder hen rundt på websitet.
Så vi har måske vores forside. Så har vi måske vores side for sko og underkategorier herunder. Den linker vi selvfølgelig til med ordene sko internt på websitet, men lidt anderledes forholder det sig, når vi kigger på eksterne links, fordi der er det jo andre, der går ind og skriver anker teksten for os. Og der at der er det jo ikke sikkert at webmasteren bruger lige præcis den samme anker tekst som vi bruger. Og man kan også sige den store forskel på interne og eksterne links.
Det er jo at når du er internt på et website, så kan du godt bare markere et ord, og så er det måske relativt intuitivt for brugeren at vide. Det er noget man kan læse mere om på samme side, hvor hvis du linker ud fra websitet, har man måske mere tendens til at skrive. Det kan du læse mere om her på denne her side eller denne her artikel skrevet af.
Ja, så det er lidt den her vinkling med enten typisk er det webmasteren, der ender med at lave anker teksten, fordi det er den person der eventuelt også har skrevet artiklen og så de andre gange, hvor man selv har mulighed for at skrive artiklen og egentlig selv kan begynde at optimere, så er det man kan prøve at kigge på lidt af de forskellige typer af anker tekster man kan bruge i sin generelle link strategi. Og det er også her, hvor vi kommer til i dag at gennemgå seks forskellige typer af anker tekster, hvor den første er eksakt match. Hvad er det helt præcist?
Eksakt match og Google Penguin
Jamen en eksakt match? Det er jo i virkeligheden, at hvad er det hedder anker teksten indeholder præcis det, du gerne vil rangere på, og man skal lige spole. Hvis vi spoler tiden 10 15 år tilbage i tiden, der var Google meget afhængig af de her anker tekster, så de lyttede virkelig meget til, hvad der blev skrevet i dem. Netop derfor er de så også blevet misbrugt i grov stil af stort set alle, der arbejder med SEO og førhen. Alt gik nærmest op i anker tekst optimering.
Altså brugte du det du brugt som anker tekst på det link der pegede ind på en side. Det fik du en markant bedre placering på med det samme Google opfangede linket, og det gjorde man jo i virkeligheden fordi at Google havde en idé om, at hvis man lytter til hvad andre fortæller om et website, så får man i hvert fald noget ekstra viden om, hvad det nok handler om. For en ting er, at webmasteren siger, hvad noget handler om. Noget andet er hvad fortæller andre om samme indhold?
Så derfor lytter de rigtig meget til de her anker tekster. Og så er de jo så blevet grobund for en ufattelig stor mængde af forskellige typer af Google penalties, fordi Google godt ved at man manipulerer med dem, fordi det har en stor effekt at manipulere med dem. Eller det havde de i hvert fald. Så fik vi sådan noget som Google Penguin, der decideret gik ind og analyserede meget kraftigt på anker tekster og noget af det der triggede den. Det var de her eksakt match anker tekster for eksempel.
Lad os sige vi har vores kategori for Nike løbesko, og hver gang at der er et eksternt link, jamen så bruger man ordene Nike løbesko til at linke til siden, fordi det er det man gerne vil rangere på. Det bliver bare lynhurtigt en sladrehank til Google, fordi hvorfor er det at alle andre der nævner din kategori bruger præcis samme anker tekst hver gang? Altså det er dybt usandsynligt.
Til samme underside konsekvent, så det er vildt. Eksakt match er brug af hardcore det rene søgeord som typisk de her money keywords ting som man virkelig gerne vil range på, så man skal lidt gøre det med måde. Man kan selvfølgelig og skal egentlig også lave lidt links med eksakt match. Men man skal virkelig træde varsomt, for jeg ved at vi har set masser af eksempler på, hvor at det umiddelbart er det der har været det helt største issue, når man kan se at 50% af ens anker tekst back link profil, hvis man kan kalde det, at det er bare money keywords og så er du måske et andet money keyword der ligger nummer 2, så du har lige pludselig 70% af alle dine anker tekster fra eksterne backlinks. Det er bare.
Optimeret direkte mod kommercielle søgetermer. Det er en kæmpe sladrehank, og det er også sådan når vi sidder og kigger på link profiler eller kigger på hvad der kan være galt, så er det noget af det første man kigger på. Jeg vil også sige, at det er en af de steder, hvor man i virkeligheden først og fremmest kunne træde forkert med links i forhold til Google. Det er anker tekster var noget af det første de kiggede på. Netop også fordi det havde så voldsom en effekt.
Derfor kunne folk ikke styre sig. Derfor blev Google nødt til at kigge meget mere på det. Og er det nu også reelt det her med de her optimerede anker tekster? For det havde en afsindig effekt.
Og det er jo også lidt mere hvis. Hvis man sidder selv og har mulighed for at skrive de her artikler og selv kan indsætte linket i stedet for webmasteren gør det, så tænker man lige, at når man nu gør det lige hurtigt denne her gang, så vær man så har glemt at man også gjorde det sidste gang igen og måske konsekvent egentlig gør det. Og så kan man måske også have lidt den tiltro, at hvis du så bare vælger en anden underside også en Money keywords.
Det er jo også et issue, hvis du bare kun linker på de her money keywords. Det behøver ikke at være problematisk, at det kun er det samme, men at hvis du bare konsekvent linker til. Dine store sider på de her rene eksakt match, så er det jo bare generelt et problem.
Ja, det er meget nemt at afkode, at det er en fabrikeret linkprofil. Lynhurtigt kan man tage stilling til det. Og ja, det er jo særligt det her med både hvis man har optimeret ankertekster. Det er altid nogle specielle udvalgte sider man linker til, og der ikke er en varians i, hvad der linkes til. Og det kan man selvfølgelig imødekomme ved engang imellem at huske at linke til noget, der ikke er vigtigt for en.
Og det er en svær øvelse. Og det er jo også det, der var svært med ankertekster, fordi vil man gå ind og sige, at vi laver måske en generisk ankertekst, der ikke rigtig fortæller noget om noget, selvom vi godt ved Google opfanger konteksten linket står i, så er det stadig fristende at få lidt mere ud af linket. Problemet er bare, at det er tit der, man kommer til at bryde over barrieren, og så får du det stik modsatte resultat. Altså potentielt set dårligere rangering.
Phrase match og varians i linkprofilen
Præcis. Ja, man kan jo få nogle penalties eller i hvert fald bare blive dårligere rangeret. Hvis man så prøver at udvide det her eksakt match lidt, så har man så det der hedder phrase match, hvor du tilføjer x antal ekstra ord. Så hvis vi har de her Nike løbesko, så kan man så sige Klik her for at læse mere om Nike løbesko eller køb dine Nike løbesko her eller bliv klogere på det whatever.
Så man tilføjer lidt nogle ekstra ord, så man kommer væk fra, at det kun er det hardcore søgeord der bliver brugt som ankertekst. Hvad er din holdning til det?
Jamen altså, det er jo den blødere version af eksakt matchen, men den er stadig farlig, hvis man bliver ved med at inkludere sin primære søgeord. Men det er lidt sværere for Google at se, at man laver det selv. Men igen, hvis rigtig mange af ens ankertekster indeholder de primære det primære søgeord også, så er det også lidt en slædehandel, så det er en lidt bedre version end eksakt matchen, men ikke markant bedre. Det kommer så an på hvordan man laver resten af sine links. Hvordan kan du måske give et eksempel på, hvordan vi gør det her, når vi arbejder med linkbuilding? Der står vi jo tit for at lave rigtig mange links for en virksomhed, og der ved jeg jo, at vi skaber en masse varians i dem. Men kunne du måske lige prøve at spidse lidt ud?
Jo altså når vi har mulighed for lidt at kunne gå ind og udgive det i stedet selv de artikler. Hvis vi har noget over noget advertorial, så får mulighed for også at kunne gå ind og bestemme selve ankerteksten. Så er det egentlig, som vi også kommer ind på lidt senere her. Ud fra de her seks forskellige ankertekster, så fokuserer vi rigtig meget på de her branded ankertekster og egentlig også bare en helt normal URL.
Så det er de to. Og så også med et mix af de generiske. Så en god blanding af de tre forskellige kører vi meget med, og så kigger vi så også ind i at bruge eksakt match, fordi det skal der jo til nogle gange, og det er også naturligt, at man får nogle links med en direkte ankertekst.
Ja, nogle gange er man heldig, og det vil de fleste websites være. Så selvfølgelig skal man, og kan man lave nogle, og andre gange får man dem naturligt.
Og det er jo også det. Altså når jeg sidder og kigger på nogle linkprofiler, så kigger jeg også altid på at det skal jo helst eller det skal være deres brand som er deres mest brugte ankertekst, deres brand eller deres bare hardcore rå URL.
Ja URL adressen er lige præcis.
Det deroppe. Det er jo det, der er mest naturligt, fordi man får jo også massevis af links fra forskellige websites, og der er også mange. Det er jo også typisk, at du har en backlink profil, hvor du har meget. Lidt noget spam og noget autogenererede indhold, så hvis. Hvis du har flere ankertekster med eksakt match kontra de der 100 spam links du også har fået med dit eget domænenavn, så er der et eller andet helt galt, fordi alle sites har jo de her backlinks fra alle mulige spammy sites, og det er jo typisk bare på deres brand der kommer et eller andet ind.
Negativ SEO med optimerede ankertekster
Heldigvis er det ikke optimerede ankertekster der kommer der. Man begyndte at sige, at man skulle holde øje med dem og få disavowed dem, hvor der er rigtig mange scrape sites. Vi oplever det meget eller har oplevet de sidste par år, at der kommer nærmest et mindre angreb, hvor man bliver nævnt, og så fader det ud igen efter noget tid. Men det kunne skabe rigtig mange problemer, hvis det var optimerede ankertekster der var. Og man kan sige, at det var faktisk også de her optimerede ankertekster. Det var det man brugte dengang negativ SEO var en realitet.
Altså du kunne jo decideret sidde og lave meget optimerede ankertekster til din konkurrent og så decideret skade din konkurrent på det område. Det kan du jo faktisk i virkeligheden stadig lidt, og man kan sige det, der sker nu den dag i dag, har jeg oplevet en del gange efterhånden, at det er, at hvor førhen var det selve URL adressen, der kunne forsvinde ud af indekset og næsten var umulig at få frem.
Så den dag i dag når du er lidt for hidsig med optimerede ankertekster, så er det primært på lige præcis den konkrete ankertekst du forsvinder på, men du kan finde den, hvis du så laver en gradbøjning af det. Tilføjer nogle flere ord, så kan du godt finde den pågældende side.
Generiske ankertekster som læs mere her
Så man går over i det phase match, hvor du så tilføjer lidt ekstra, og så er det lidt i forhold til det næste vi skal ind på. Det er de her generiske ankertekster. Det er jo det helt klassiske, når jeg selv skal forklare, hvad jeg arbejder med til andre, der ikke kender det. Så er det altid artiklen inde på DR, hvor der står Klik her eller læs mere her og du så ryger videre hen.
Og det er jo en stærkt naturlig form for ankertekst. Det er jo tit, hvis du har fat i brugeren læseren, og du er i gang med, at du har fortalt Mads, du kan læse noget mere om det her. Der er det ikke nødvendigt at fortælle. Du kan læse noget mere om det, du lige har læst om her. Altså at gentage det igen. Det er jo ikke naturligt at gøre i langt de fleste tilfælde. Sådan rent tekstopfattelsesmæssigt giver det bedre mening. Du kan læse mere om det her, end du kan læse mere om gummistøvler her.
Præcis. Og det er jo det, der er mest naturligt, og det er også typisk det, der giver mest mening for selve læseren, men egentlig også for den person, der skriver det. Så man ikke netop sidder og gentager sig selv, at man kan læse mere om de her Nike løbesko, jeg lige har skrevet 500 ord omkring. Så det er jo, og det er også det vi anbefaler rigtig mange at bruge de her generiske ankertekster.
Det er det, der er det bedste, og egentlig også bare os. Også det mest sikre. Det kan godt være, at det til tider ikke kan være det bedste. Men ved bare at det er det bedste på den lange bane, og så er det.
Billedlinks og alt-tags overfører mindre værdi
Mindre risiko betonet, man er mere sikker på. Ja lige præcis. Lige præcis. Meget enig. Hvad hedder så vi har jo også en anden form for ankertekster. Hvad hedder hvis vi nu, lad os sige vi linker med et billede, Alexander. Hvad kan man så bruge der til at fortælle om, hvad det handles, om det der linkes til?
Ja, altså det er jo, vi har jo det her, vi har jo det her alt tag på et billede. Desværre så er der ikke så mange, der egentlig linker på billeder.
Nej, det er jo klart. Det er jo fordi, at vi ved, at tekstlink tæller lidt mere. Så det er igen den her med, det er svært at sige, jeg vil gerne have et billedlink, når man ved, det hjælper lidt mindre. Og det er jo det samme med ankerteksten i det hele taget. Det er jo hele tiden den her med kabale med, det her det ved man virker rigtig godt, men hvis du bliver ved med at tænke sådan, så kommer det til at virke totalt counterproductive og give det stik modsatte resultat.
Ja, og man kan jo, altså man, det er jo egentlig meget naturligt egentlig, at man sidder og læser en eller anden artikel, og man ved, at der er meget på en hjemmeside. Der er flere og flere ting på et site, der er klikbart nu til dags. Så det er meget plausibelt, at også et billede er klikbart, og det kan det også være. Det er bare det, at der ikke er så mange, der bruger det. Og det er med til at gøre, at man får en meget mere naturlig linkprofil, som vi også har talt om tidligere.
Så hvis man ikke, man burde jo prøve at kigge ind i det, og man kan sagtens gøre det i en eller anden advertorial, man får udgivet et sted. Lave nogle tekstlinks, indsætte billede og så også lave et link derfra.
Ja, man kan jo bare tage det som et ekstra link, hvis det er, at man er nervøs for SEO effekten. Men altså billedlink overfører en lille smule mindre værdi, siger alle patenter i hvert fald. Så ja, de er svære at vælge. Og det er meget sjældent, man ser et website, der har lige så mange billedlinks som almindelige tekstlinker. Det vil så være den unaturlige scenarie igen, fordi man linker oftere med tekst også.
Ja. Ja, og så om man kan måske også kigge lidt på det i forhold til, hvordan det styrer sin generelle SEO. At du får nogle billedlinks og også prøve at kigge lidt mere ind i, hvordan man optimerer, fordi der er jo flere og flere, derinde begynder at søge på Google kun på billeder, men hvor det er produkterne, der kommer ind derindefra. Og vi kan jo se på nogle af vores kunder herinde i Optiden VR, at der er flere, der har altså tusindvis af besøgende via billeder generelt.
Så det er ret interessant at egentlig kigge ind i det, for det er der også mange, der bedre kan lide at tage deres søger og putte ind i Google og så sidde og kigge på de ti første billeder og se hvad, hvordan ser det her produkt ud, og det kunne jeg egentlig godt tænke mig at købe.
Ja, og det taler jo rigtig godt ind i den opdatering, Google lige har kørt, der hedder, der er døbt MOM, fordi det handler jo nemlig om at integrere de forskellige resultatyper i en og samme løsning, sådan at Google både kan besvare din forespørgsel med video, billeder og tekst som en enkelt forespørgsel i stedet for de forskellige motorer, der ligger og kører og prøver at arbejde sammen omkring det.
Branded ankertekster og naked URL
Ja. Og så har vi, jamen vi har så det her branded ankertekster, som jeg kom ind på lidt tidligere, som vi også er stor fan af herinde i
Kan du ikke prøve lige at definere, hvad det er en branded ankertekst?
Jamen altså branded ankertekst, det er jo, at du bare har selve brandnavnet og så gør det klikbart.
Som Matas for eksempel.
Ja, for eksempel Matas, hvis det står inde i, inde i en artikel, og man så gør det klikbart. Så du i stedet for at have køb skønhedsprodukter, så har du bare Matas stående. Det skal selvfølgelig også passe ind i selve konteksten. Og
Nogle gange giver det mening bare at markere det, og så står der Matas, andre gange giver det ikke mening. Det er jo også meget ud fra, hvordan det er skrevet, ikke?
Og man kan så også, nu er det ikke fordi vi skal komme så meget ind på det, nu er det ankertekster det her handler om, men når man så også laver de her brand ankertekster, så linker man, skal man i hvert fald typisk linke til sin forside eller måske også om os side eller kontakt os side. Det giver mening.
Det giver rigtig god mening.
At gøre det. Det må være et andet afsnit, hvor vi prøver at tale omkring, hvordan man skal kigge på sine deeplinks, for det kan også være
Det kan være rigtig mange ting.
Hvis man gør det forkert og supergodt, hvis man gør det godt.
Ja, meget enig. Meget enig.
Og den, og så den næste, den er lidt i flæng med den her brand. Det er jo så selve URL adressen. Naked URL bliver det også kaldt for. Og der kan man jo, ved jeg også, det er der også mange, der egentlig gør. De prøver lidt at inkludere det oppe i deres phrase match, hvor de så skriver læs mere på www. matas. dk, så man lidt går ind
Blander det.
Og blander det. Og det er jo egentlig også super anvendt, at der bare er et direkte link. Og typisk er det egentlig også, det har nok været tidligere førhen, hvor der var nogle webmasters, der måske ikke var så skarpe, men så bare smed et link ind, og så har deres CMS bare lavet et aktivt link, fordi det gør de typisk, når du smutter ind og så trykker enter.
Yes.
Så kommer der ind til et link. Så det har jo også været super meget benyttet. Måske ikke med bevidsthed, men det er et virkelig benyttet link, og det er egentlig også super. Det, altså jeg vil næsten kalde det et ærligt link. Altså der er slet ikke sådan manipuleret med det, hvis det er det, man kan sige med de ankertekster, hvis man hurtigt begynder at kigge lidt for meget ind i at overoptimere dem. Det her, det er, ja, what you see is what you get.
Interne links kan ikke overoptimeres
Ja. Jeg vil også sige lige i forhold til det her med at optimere for meget. Det er meget vigtigt lige at definere, at når man arbejder med på sit eget website som egen webmaster, der kan man godt køre med optimerede ankertekster. Der kan du ikke gøre noget forkert. Der hvor Google kan blive irriteret på dig, jamen det er, når de regner med, at det er dig, der går og laver ankertekster på eksterne sider der peger på dit website.
Det er der, du kommer i problemer. Du kan faktisk aldrig optimere for meget på dine egne interne links. Det er ikke noget, Google bruger til at vurdere til noget udover hvad det er siden handler om, du linker til. Og så skal man også huske på, at ankertekster er jo også blevet meget mindre vigtige. Fordi for ti, femten år siden, der havde Google virkelig svært ved at forstå kontekst og kæde et link sammen.
Men den dag i dag, hvis jeg skriver om et givent emne og så linker til en hjemmeside i forlængelse af det, så forstår Google godt, at den her information hører lidt sammen med det link. Det vil sige, det handler om noget af det, der står i den her tekst her. Så på den måde, så er det også blevet mindre vigtigt at have optimerede ankertekster, fordi Google forstår sammenhængen, hvori linket står, der peger på den anden side.
Så derfor kan du godt blive meget mere relevant bare ud fra en kontekstuel forståelse, også selvom det er et naked link eller whatever. De er jo ikke afhængige af, at du skriver, hvad er det siden handler om. Men de bruger det som en ekstra driver, hvis man kan sige det sådan.
Ja. Jamen jeg tænker, vi er kommet godt rundt om, rundt omkring de forskellige ankertekster, som vi i hvert fald benytter mest herinde i Optiden. Det kan godt være, der er lidt nogle yderligere måder at gribe det an på, men det her er i hvert fald de mest benyttede og også dem, vi kigger på.
Vi har links uden ankertekster også, hvis man glemmer at sætte en ankertekst, men det er jo sådan lidt joking, de er farlige. Det skal man passe på med. Det er typisk også, fordi man har lavet en fejl, at man laver dem.
Ja. Jamen vi siger tak for at I har lyttet med i denne her episode af Linkbyggerne. Lyt med til næste afsnit