I dagens afsnit taler vi om etisk linkbuilding og stiller spørgsmålet: Hvem er det egentlig, man skal være etisk over for? Google? Brugerne? Eller sig selv?
Giver begrebet overhovedet mening i praksis? Vi taler blandt andet om, hvordan Google forbyder køb og salg af links med henblik på at manipulere søgeresultater og samtidig anbefaler, at man blot laver godt indhold, så skal links nok komme af sig selv. En påstand, der sjældent holder i den virkelige verden, hvor al linkbuilding i princippet er i strid med Googles retningslinjer.
Undervejs berører vi også emner som negativ SEO, tanken om et Google uden organiske søgeresultater og en række andre spændende vinkler på linkbuilding. Snakken tog mange små sideveje, og derfor er det også et af de længste afsnit vi har lavet, med næsten 30 minutters taletid.
Hør meget mere om etisk linkbuilding ved at klikke dig ind på din favorit podcast-tjeneste via linksene ovenfor eller klik på play nedenfor for at se episoden som video i stedet.